tirsdag den 7. oktober 2008

Syvende weekend: fitness, hicking og missionær-besøg

Lørdag d. 4 oktober startede med morgenmad kl. 7, og derefter en tur til et fitnesscenter. Det er et helt ok center med basketballbane og volleyballbane udenfor og badmintonbane, aerobic-rum og fitness-rum indenfor. Maskinerne i fitness-rummet lignede faktisk dansk standard, men nogle af maskinerne var gået lidt i stykker og så var der altså ikke helt ligeså mange som i et dansk center. De fleste af os tilbragte det meste af tiden i aerobic-rummet, hvor der rundt omkring hang bibelvers der havde noget med motion og Gud at gøre, bl.a. ”exercise yourself towards godliness”, og det eneste musik der var at lave aerobic til var lovsang. Så nu har vi også prøvet det :) Den første time var der en mand som skulle forestille at være aerobic-instruktør, men det var godt nok ikke efter dansk standard. Øvelserne var egentlig gode nok, men hvor man i DK ville have lavet hver øvelse 25 gange, lavede han dem 5 gange, og hver gang vi havde lavet en øvelse sagde han ”relax it, relax it”, og virkede til at han tænkte at vi da var alt for vilde. Normalt skal man jo helst ikke stå stille i aerobic, men her skulle vi hele tiden slappe af – vi fandt så også ud af at nigerianerne godt nok har en dårlig kondi. Så vi skulle endelig ikke overanstrenge os :) men den sidste time, tog vi selv over og lavede vores egen aerobic og kom rigtig til at svede og har i dag (mandag) stadig ondt i vores muskler :) Da vi kom hjem lagde vi os ud i solen, da frokosten var klar pakkede vi bilen og så tog vi på picnic i et rigtig smukt område hvor vi fandt en klippe i skyggen af et stort træ og spiste vores frokost, havde bibeltime, og fik en lille middagslur. SKØN lørdag :) Søndag eftermiddag skulle vi hjem og besøge et dansk missionærpar som bor her i nærheden og som har boet her i snart 5 år. Det var helt fantastisk at komme hjem til dem, med deres grønne friske græsplæne (sjældent syn hernede), deres køkken som næsten lignede et dansk køkken, og et køkkenbord proppet med boller med smør, kage, småkager og sodavand, som vi sad ude i haven i skyggen af et stort træ og nød. Eej men det var så fantastisk. Bare sådan en ting som smør har vi ikke set skyggen af i 1½ mdr. Og bare at se deres lille danske 6-årige dreng rende rundt og lege i træet – altså at se en hvid dreng, det var fantastisk. Og det var så hyggeligt at sidde og snakke med dem og høre om deres liv hernede, og dele erfaringer om hvor skøre nigerianerne kan være. Så det var endnu en skøn weekend i Nigeria :)

Ingen kommentarer: