mandag den 10. november 2008

RO7 på tur til Adamawa State

Så er vi kommet hjem fra vores 6 dage lange tur til Adamawa state. Vi kørte fra villaen mandag morgen kl. 9 og ankom i Numan i Adamawa state kl. 16.45. Vi boede på et gæstehus som var blevet startet af danske missionærer. Tirsdag startede vi dagen med at have andagt sammen med eleverne paa en teknisk skole, som blev fulgt af en rundvisning paa skolen. Derefter besøgte vi en landsby hvor der bor/boede spedalske og hvor de kunne få medicin osv. landsbyen lå meget lang ude, så det var tydeligt at det var et forsøg på at isolere de spedalske fra resten af landsbyen. Der er i dag ingen der stadig lever med virussen i sig, da de alle er blevet helbredt, men mange lever med men efter sygdommen. Derefter var vi ude og besøge en biskop, og vi så bl.a. hvordan de avlede bier. Sidst på eftermiddagen var vi ude og besøge en Fulani-camp. Fulani er en af de mange stammer der findes i Nigeria, og er dem som går rundt med alle køerne på vejene :) vi var så ude at se en lejr, og det var noget af en oplevelse. De fleste Fulani-folk er muslimer, så det var helt naturligt at der i denne lejr var en mand, og to koner. Deres hytter var lavet af noget græs/siv/bambus-værk, og var rigtig praktiske da de bare lige kan foldes sammen, smides op på ryggen af køerne, og så kan de transportere dem videre til deres nye lejr, når køerne har brug for nye græsarealer og nyt vand. I lejren var der en større hytte, hvor man kunne stå oprejst, til manden, og der var så en ekstra seng, hvor de to koner kunne skiftes til at sove. Derudover var der 4 små hytter som nok gik os til maven i højden, hvor konerne og børnene sov. Det var virkelig en vild oplevelse at se at der faktisk er folk der lever så primitivt. De havde jo kun de absolut nødvendige – og de virkede til at være glade og tilfredse med deres liv. Fantastisk. Men det er nok ikke helt så idyllisk når det er regnsæson. Onsdag besøgte vi byen Yola, hvor vi først så en rigtig flot stor skole, der hed Remi, som både var for handicappede og almindelige børn. En del af bygningerne var blevet sponsoreret af danske organisationer, bl.a. var der en uddannelsesbygning sponsoreret af Y’s men. Dernæst så vi en skole som vidst er en meget kendt skole fordi eleverne er så dygtige og skolen vinder mange priser osv. Og det er en skole hvor eleverne bor, så vi blev vist rundt i deres sovesale. Ikke ligefrem de værelser der er på danske efterskoler. I et hus der lå på samme grund som skolen boede 50+-holdet, så de inviterede lige på frokost :) alle tiders. Torsdag gik turen så til Yankari. Vi kørte kl. 6 og ankom kl. 12.30. Der var lige lidt ventetid da værelserne ikke var klar (nå ja, det er jo Nigeria) så vi måtte lige vente et par timer, inden vi endelig fik os indlogeret og endelig kunne komme ned i den varme kilde og bade. Yankari er et stort område, hvor der er et kæmpe stort dyrereservat som vi var på safaritur i hele 3 gange. Så er der et område med fine hytter man kan leje, og lige ved siden af en fantastisk smuk kilde med det klareste vand, som døgnet rundt er 31 grader varmt. På den ene side af kilden var trapper osv, og lige på den anden side var junglen. Det var helt fantastisk. Så den dag gik med badning. Fredag startede vi med en safari kl. 8 hvor vi alle var af sted. Derefter badning og kl. 15.30 havde vi købt os til endnu en safari-tur – 50 kr. pr. person, så det var lige til at overkomme. Lørdag morgen kl. 6.30 var vi igen på safari. Ingen af gangene var vi rigtig heldige. Vi så hverken løver eller elefanter. Men vi så water bugs og bush bugs (kender ikke de danske navne), krokodiller, aber, fugle og sådan lidt af hvert. Vi så også friske løvefodspor og helt friske elefantlorte. Så vi vidste bare at dyrene var lige i nærheden, men vi kunne bare ikke finde dem. der er ingen åbne savanner i Nigeria, men det er bare ren jungle, så der er masser af steder dyrene kan gemme sig. Men selvom vi ikke så noget vildt var det stadig en enorm stor oplevelse at køre rundt i junglen og bare vide at dyrene var lige i nærheden af en. Det var fedt :) Aberne fik vi til gengæld oplevet på tæt hold. De rendte frit rundt mellem hytterne – de søger hen til menneskene, de ved jo at de har mad. Da vi bar vandmeloner fra bussen til værelset, kom der lige en bavian og nappede den ene ud af hånden på en af os, og så spænede den ellers væk. Og Katrine kunne heller ikke have sin juice i fred – den blev hurtig nappet af en tørstig abe. Og man må sige at de er snu de aber. De havde set os bære vandmeloner ind på værelserne, så mens vi var nede og bade sneg de sig lige ind på vores værelse gennem vinduet (ja de dygtige arkitekter har været så ufatteligt dumme at sætte vinduer i der kan åbnes udefra), så da vi kom tilbage lignede vores værelse mildest talt et bombet lokum. Der var vandmelon OVERALT. Alle vores bananer var væk, der var beskidte abe-fodspor på væggene, spejlet, overalt på vores lagen, dyner og puder var der mudder, abelort, vandmelon, bananer og jeg ved ikke ved. Det lignede noget der var løgn. Men så længe de ikke havde nuppet et kamera eller anden værdifuldt, var det ikke svært at grine af det :) det andet værelse fik også besøg, så da vi kom tilbage var der cornflakes og brød overalt på deres værelse. De er hundme frække, de aber. Lørdag morgen stod vi op kl. 5.15, tog bikinien på og gik ned til den varme kilde. Pga. det varme vand og den kolde luft, lå der et tykt lag dis over vandet. Det var så ubeskriveligt smukt. Men det bliver bedre endnu. Vi hunde-frøs jo, så det var som at kravle i et kæmpe badekar at gå ned i kilden. Så der svømmede vi rundt i 31 grader varmt vand kl. 6 om morgenen med jungle omkring os, og den smukke morgentur blev fuldendt af at vi pludselig hørte elefanterne brøle indefra junglen. Så følte man godt nok at man var i Afrika :) det var en fantastisk oplevelse. Kl. 12 lørdag vendte vi snuden mod Jos, og var hjemme i Villa Papito kl. 17.30. Helt dejligt at være hjemme igen :) Ja, bavianerne oplevede vi paa taet hold :) vi oplevdede dem lidt for taet paa, hehe. Her er et billede efter vores lille abe-besog paa vores vaerelse... de har vidst haft det sjovt, hehe Et billede fra laegehuset i landsbyen hvor der bor\boede spedalske. ligner ikke ligefrem de danske hospitaler men det er sandelig bedre end ingenting. mange er blevet behandlet derude. Et billede fra den Fulani-camp vi var ude at se. Utroligt at der faktisk er folk der lever saadan. Det kune vi nok laere meget af... - men er nu glad for vores invita-kokken og vaskemaskine osv :) Vi havde taget balloner med til bornene ude i Fulani-campen. de var meget generte, men synes vidst det var noget sjovt noget med balloner :) saa er vi klar til en tur paa safari :) Her har vi en fin Water bug. dem saa vi en del af paa vores safari-ture Her staar jeg ved den fantastisk smukke kilde, Wikki Warm Spring i Yankari. se billedet og bliv misundelig, hehe :) Vandet i kilden var saa klart at vi kunne tage billeder under vandet :)

Ingen kommentarer: