RO7 på tur til Adamawa State

Så er vi kommet hjem fra vores 6 dage lange tur til Adamawa state. Vi kørte fra villaen mandag morgen kl. 9 og ankom i Numan i Adamawa state kl. 16.45. Vi boede på et gæstehus som var blevet startet af danske missionærer. Tirsdag startede vi dagen med at have andagt sammen med eleverne paa en teknisk skole, som blev fulgt af en rundvisning paa skolen. Derefter besøgte vi en landsby hvor der bor/boede spedalske og hvor de kunne få medicin osv. landsbyen lå meget lang ude, så det var tydeligt at det var et forsøg på at isolere de spedalske fra resten af landsbyen. Der er i dag ingen der stadig lever med virussen i sig, da de alle er blevet helbredt, men mange lever med men efter sygdommen. Derefter var vi ude og besøge en biskop, og vi så bl.a. hvordan de avlede bier. Sidst på eftermiddagen var vi ude og besøge en Fulani-camp. Fulani er en af de mange stammer der findes i Nigeria, og er dem som går rundt med alle køerne på vejene :) vi var så ude at se en lejr, og det var noget af en oplevelse. De fleste Fulani-folk er muslimer, så det var helt naturligt at der i denne lejr var en mand, og to koner. Deres hytter var lavet af noget græs/siv/bambus-værk, og var rigtig praktiske da de bare lige kan foldes sammen, smides op på ryggen af køerne, og så kan de transportere dem videre til deres nye lejr, når køerne har brug for nye græsarealer og nyt vand. I lejren var der en større hytte, hvor man kunne stå oprejst, til manden, og der var så en ekstra seng, hvor de to koner kunne skiftes til at sove. Derudover var der 4 små hytter som nok gik os til maven i højden, hvor konerne og børnene sov. Det var virkelig en vild oplevelse at se at der faktisk er folk der lever så primitivt. De havde jo kun de absolut nødvendige – og de virkede til at være glade og tilfredse med deres liv. Fantastisk. Men det er nok ikke helt så idyllisk når det er regnsæson. Onsdag besøgte vi byen Yola, hvor vi først så en rigtig flot stor skole, der hed Remi, som både var for handicappede og almindelige børn. En del af bygningerne var blevet sponsoreret af danske organisationer, bl.a. var der en uddannelsesbygning sponsoreret af Y’s men. Dernæst så vi en skole som vidst er en meget kendt skole fordi eleverne er så dygtige og skolen vinder mange priser osv. Og det er en skole hvor eleverne bor, så vi blev vist rundt i deres sovesale. Ikke ligefrem de værelser der er på danske efterskoler. I et hus der lå på samme grund som skolen boede 50+-holdet, så de inviterede lige på frokost :) alle tiders. Torsdag gik turen så til Yankari. Vi kørte kl. 6 og ankom kl. 12.30. Der var lige lidt ventetid da værelserne ikke var klar (nå ja, det er jo Nigeria) så vi måtte lige vente et par timer, inden vi endelig fik os indlogeret og endelig kunne komme ned i den varme kilde og bade. Yankari er et stort område, hvor der er et kæmpe stort dyrereservat som vi var på safaritur i hele 3 gange. Så er der et område med fine hytter man kan leje, og lige ved siden af en fantastisk smuk kilde med det klareste vand, som døgnet rundt er 31 grader varmt. På den ene side af kilden var trapper osv, og lige på den anden side var junglen. Det var helt fantastisk. Så den dag gik med badning. Fredag startede vi med en safari kl. 8 hvor vi alle var af sted. Derefter badning og kl. 15.30 havde vi købt os til endnu en safari-tur – 50 kr. pr. person, så det var lige til at overkomme. Lørdag morgen kl. 6.30 var vi igen på safari. Ingen af gangene var vi rigtig heldige. Vi så hverken løver eller elefanter. Men vi så water bugs og bush bugs (kender ikke de danske navne), krokodiller, aber, fugle og sådan lidt af hvert. Vi så også friske løvefodspor og helt friske elefantlorte. Så vi vidste bare at dyrene var lige i nærheden, men vi kunne bare ikke finde dem. der er ingen åbne savanner i Nigeria, men det er bare ren jungle, så der er masser af steder dyrene kan gemme sig. Men selvom vi ikke så noget vildt var det stadig en enorm stor oplevelse at køre rundt i junglen og bare vide at dyrene var lige i nærheden af en. Det var fedt :) Aberne fik vi til gengæld oplevet på tæt hold. De rendte frit rundt mellem hytterne – de søger hen til menneskene, de ved jo at de har mad. Da vi bar vandmeloner fra bussen til værelset, kom der lige en bavian og nappede den ene ud af hånden på en af os, og så spænede den ellers væk. Og Katrine kunne heller ikke have sin juice i fred – den blev hurtig nappet af en tørstig abe. Og man må sige at de er snu de aber. De havde set os bære vandmeloner ind på værelserne, så mens vi var nede og bade sneg de sig lige ind på vores værelse gennem vinduet (ja de dygtige arkitekter har været så ufatteligt dumme at sætte vinduer i der kan åbnes udefra), så da vi kom tilbage lignede vores værelse mildest talt et bombet lokum. Der var vandmelon OVERALT. Alle vores bananer var væk, der var beskidte abe-fodspor på væggene, spejlet, overalt på vores lagen, dyner og puder var der mudder, abelort, vandmelon, bananer og jeg ved ikke ved. Det lignede noget der var løgn. Men så længe de ikke havde nuppet et kamera eller anden værdifuldt, var det ikke svært at grine af det :) det andet værelse fik også besøg, så da vi kom tilbage var der cornflakes og brød overalt på deres værelse. De er hundme frække, de aber. Lørdag morgen stod vi op kl. 5.15, tog bikinien på og gik ned til den varme kilde. Pga. det varme vand og den kolde luft, lå der et tykt lag dis over vandet. Det var så ubeskriveligt smukt. Men det bliver bedre endnu. Vi hunde-frøs jo, så det var som at kravle i et kæmpe badekar at gå ned i kilden. Så der svømmede vi rundt i 31 grader varmt vand kl. 6 om morgenen med jungle omkring os, og den smukke morgentur blev fuldendt af at vi pludselig hørte elefanterne brøle indefra junglen. Så følte man godt nok at man var i Afrika :) det var en fantastisk oplevelse. Kl. 12 lørdag vendte vi snuden mod Jos, og var hjemme i Villa Papito kl. 17.30. Helt dejligt at være hjemme igen :) Ja, bavianerne oplevede vi paa taet hold :) vi oplevdede dem lidt for taet paa, hehe. Her er et billede efter vores lille abe-besog paa vores vaerelse... de har vidst haft det sjovt, hehe Et billede fra laegehuset i landsbyen hvor der bor\boede spedalske. ligner ikke ligefrem de danske hospitaler men det er sandelig bedre end ingenting. mange er blevet behandlet derude. Et billede fra den Fulani-camp vi var ude at se. Utroligt at der faktisk er folk der lever saadan. Det kune vi nok laere meget af... - men er nu glad for vores invita-kokken og vaskemaskine osv :) Vi havde taget balloner med til bornene ude i Fulani-campen. de var meget generte, men synes vidst det var noget sjovt noget med balloner :) saa er vi klar til en tur paa safari :) Her har vi en fin Water bug. dem saa vi en del af paa vores safari-ture Her staar jeg ved den fantastisk smukke kilde, Wikki Warm Spring i Yankari. se billedet og bliv misundelig, hehe :) Vandet i kilden var saa klart at vi kunne tage billeder under vandet :)

lidt billeder

Katrines foraeldre har sendt lidt penge ned til hende, som hun kunne kobe bleer for til Aisha, saa det havde hun gjort og i onsdags tog vi dem med paa Aisha, og provede de nye bleer paa babyerne :) - er de ikke sode. nu vi er ved de sode, kan jeg lige fortaelle den seneste meget triste nyhed - eller den er ikke tristr for babyerne, men trist for os piger. 5 ud af 8 babyer blev adopteret i lobet af weekenden - inkl. min yndlingsbaby Divine Favour som jeg selv gik med smaa urealistiske dromme om at adoptere. og saa er der nogen der gor det lige for naesen af mig :( og vi har ikke engang faaet en chance for at sige farvel til babyerne. det er virkelig frygteligt. men selvfolgelig er det rigtig rigtig dejligt for bornene at de har faaet en familie. Idag har vaeret vores sidste arbejdsdag paa model school. det er virkelig trist. bornene var virkelig kaere og man naaede lige praecis at komme til at holde af dem, og saa skal vi forlade dem. ov. men her er alle bornene (dem som vi havde noget med at gore), laererne og mig :)

Tiende weekend: Dogon Dutse, bryllup og nigeriansk aftensmad.

Ja denne weekend byder som overskriften siger på endnu et bryllup. Dette var dog ikke en hel så stor sag som første gang vi skulle til bryllup. Vi gad faktisk ikke rigtig. For det første havde vi jo set hvordan et nigeriansk bryllup foregår, så det var ikke helt så spændende som første gang. For det andet anede vi overhovedet ikke hvem dem der skulle giftes var. Vi havde fået at vide at manden hed Thomas og at han engang havde lavet et eller andet i forbindelse med Reach Out eller AYPAD. Måske en tidligere chauffør?! Vi har aldrig rigtig fundet ud af hvem han egentlig var. Men det var altså ikke et så interessant bryllup som første gang – det var dog meget sjovt da presenningen faldt af en af pavillonerne. Brylluppet blev nemlig hold udenfor og det blæste ret meget :) men vi gik op og satte os i skyggen af bilen og spillede et spil partners mens vi ventede på at brylluppet skulle slutte. Vi var kun med til receptionen så før brylluppet var vi ude og besøge Dogon Dutse, som er et gæstehjem her i Jos der blev startet af danske missionærer i 1939, og mange af de danskere der kommer til Jos, bor på dette gæstehjem. Det var et flot sted med en meget dansk opholdsstue med danske bøger – der var endda ”de små synger”. Så vi fik lidt tid til at gå med at synge gode gamle børnesange :) og kokken på stedet laver meget dansk mad, så vi fik sandelig drømmekage og småkager :) mums. Søndag var det nigerianernes tur til at lave et nigeriansk måltid til aftensmad, ligesom vi lavede frikadeller og kartoffelsalat for nogle uger siden. De havde gjort en herlig aften ud af det hvor vi danskere skulle være klædt ud som nigerianske mænd, og nigerianerne var klædt ud som rigtige nigerianske kvinder, med krigsmaling i hovedet og det hele :) og så skulle de servere for os og det hele. Vi spiste selvfølgelig på gulvet, og det startede med at der blev sendt en skål rund med noget grød-værk lavet af ris og peanut-mælk, hvor vi alle skulle smage en skefuld. Derefter serverede vores nigerianske kvinder en kop fuld med dette grod og nogle friturestegte klumper lavet af moste bonner. Det smagte faktisk helt godt. Derefter skulle vi saa have chili-suppe. Man kunne enten vaelge det me oksekod eller gedekod – jeg hoppede ud i gedekodet ;) men er du vimmer hvor var det staerkt manner. Puha, jeg folte at jeg kunne spy ild, hehe. Det var godt nok staerkt – og havde det ikke vaeret for os danskere havde de maaske puttet 10 gange saa meget chili i. Puha puha. Men det smagte rigtig godt, og gedekodet var ogsaa rigtig laekkert. Saa nu har vi ogsaa provet det :) Saadan fik vi tiden til brylluppet til at gaa :) Fantastisk at finde danske boger paa Dogon Dutse :) Saa er vi alle klaedt ud og klar paa en herlig nigeriansk aften :)

Bjergbestigning og 50+

Torsdag var vi på bjergbestigning. Eller det var mere en bunke kæmpe klippe-sten der var smidt oven på hinanden - det lignede virkelig noget der kunne brase sammen hvornår det skulle være. Så vi kravlede egentlig ikke op af bjerget, men inden i bjerget. Gennem smalle sprækker og ned på maven og kravle for at komme igennem nogle steder osv. Det var lidt sindssygt nogle gange, og man fik lidt klaustrofobi nogle gange. Nogle gange stod man på en sten, mellem to klippeblokke, og kunne bare kigge ned og vide at hvis stenen faldt ned, så ville der ikke være mange ubrækkede knogler tilbage i kroppen. Men det var fedt :) Og da vi så kom til toppen, havde vi så hjemmefra medbragt spraymaling, og så skulle vi skrive ”RO7 - stars from heaven” på klippevæggen :) og det var lidt fedt for alle de andre Reach Out-hold havde også været der oppe så der var spraymalet fra ”RO2” til ”RO6”. Og det var endda mig der fik æren af at spraymale :) så det var alle tiders. Lørdag da vi kom hjem fra vores markedstur, fik vi lidt af et chok; der sad sandelig 7 gamle mennesker i vores sofaer og drak sodavand. Vi fandt så ud af at Sudanmission har arrangeret et projekt de kalder 50+, som er for bl.a. pensionister, der kan betale 12.500 kr. og så kan de komme til Nigeria som volontører i 1 måned. Så de ankom i torsdags og ville da lige kigge forbi og besøge os :) de skal bl.a. hjælpe med at bygge nogle huse hernede. Og friske som de er, havde de sørget for at få en cement-blandingsmaskine med i flyet :) så de skal rigtig i gang hernede. Det var herligt at have besøg af dem og snakke lidt med nogle danskere :) - så kommer man helt til at savne sine bedsteforældre :) Her er det bjerg vi besteg. Shere-hills hed det. Saa fik vi sat vores maerke paa Shere-hills :) Her har vi det friske hold 50+ :)

Denne uges mad-oplevelser

Mad er et stort emne mellem os danskere hernede. Det har det været hele tiden, men nu hvor leverpostejsmaderne og de store bøffer nærmer sig, så bliver der kun snakket mere og mere om mad. Vi starter torsdag aften hvor vi skulle have slimy til aftensmad (se billede), men der reddede vi lige aftensmaden med at købe en masse ananaser og en kanelsnegl i en god bager vi har fundet :) så sådan kan man klare den. Lørdag valgte vi så simpelthen at spise ud. det sted hvor de sælger kanelsnegle er nemlig både en bager og et cafeteria, og vi har fået deres mad anbefalet af mange danskere der har været hernede, så det tænkte vi at det måtte vi da hellere prøve. Og det var sandelig også noget af en oplevelse. det var som at træde ind i en hel anden verden. Pga. de - for de fleste nigerianere - høje priser, var der flest hvide inde i cafeteriet. Og det var jo i sig selv helt vildt at se så mange danskere samlet på et sted. Men at vi så sætter os ned, og der så rent faktisk kommer en tjener hen til os med menukort, og vender tilbage 2 min efter og tager imod vores bestilling - uha, det er længe siden vi har prøvet det. men vi fik bestilt burgere og pommes frites (se billede), og neej hvor var det helt ubeskriveligt godt. Og det var uden tvivl første gang i 2 mdr. at vi fik så meget kød på en gang - der var sandelig en hel bøf :) fantastisk. Men det mest fantastiske var næsten at der var et pænt og rent toilet, sandelig med træk-og-slip og vand i vandhanerne. Eej men det var helt fantastisk. Søndag var det så bl.a. min tur til at hjælpe med aftensmaden, og vi skulle den dag have pandekager. Der må jeg indrømme at jeg drømte mig hjem til vores danske køkken. Der var for det første langt fra nok kød eller nok salat til 17 mennesker. Og den første portion pandekager var langt fra nok, så vi måtte lave noget mere dej. Jeg stod og lavede pandekager i 3½ time. Og midt i det hele går strømmen selvfølgelig. Og saa snart det bliver morkt kommer kakerlakkerne frem, saa der stod jeg og lavede pandekager i morke med KAEMPE kakerlakker rendende rundt. Nigeria og jeg var ikke de bedste venner lige på det tidspunkt. Men heldigvis kunne nigerianerne ikke lide pandekager, så der var rigeligt til os danskere :) Mandag får vi så et dejligt positivt chok. Vi kom hjem fra arbejde, og vil som sædvanlig lige gå ned i køkkenet og sige hej til Eunice og se hvad der er til frokost, og der står sandelig vores kok Kelvin. Han har været i DK den sidste måned med sit band, og der før var han syg, så vi har næsten ikke haft ham her i villaen. Men nu er han endelig tilbage, og han gjorde en fremragende tilbagekomst med at servere intet mindre end frikadeller, ris og karrysovs for os. Uuh vi er glade for at have Kelvin tilbage i huset :) Og saa har jeg sandelig spist en graeshoppe. De smagte faktisk ikke helt slemt. Heldigvis var de godt krydret :) Ja det er saa saadan slimy ser ud mmm, burger med pommes :)

Lidt ekstra billeder :)

er de ikke sode:) fire af babyerne paa Aisha Naar vi skal arbejde paa Aisha, og babyerne graeder, jamen saa smaekker vi dem da bare op paa ryggen paa sand nigeriansk maner :) Ja ja det kan sandelig godt lade sig gore at faa laekkerier hernede :) Eunice laver jaevnligt hjemmebagt brod, saa kan det godt vaere et glas nutella koster 50 kr hernede, men tilgengaeld er bananerne billige :)

Arbejde på Model School

I sidste uge begyndte vi på de nye arbejdspladser, sådan at vi nu også kan arbejde på skoler hvis vi vil. Jeg har valgt at beholde mit arbejde på spædbørnehjemmet Aisha, og har så valgt at udskifte det andet børnehjem med en handicap-skole, Model School. Børnene er delt op i døve og handicappede som har svært ved at lære. Der er bl.a. mongoler, autister, damp-børn osv. Det er rigtig spændende at arbejde der, men det kræver godt nok også noget tålmodighed. De er godt nok besværlige nogle af dem, og de slår hinanden utrolig meget og sådan. Problemet med skolen er at børnene er på enormt forskellige niveauer; der er nogen som næsten ikke engang ved hvordan de skal hold en blyant i hånden og så er der nogen som faktisk kan regne regnestykker osv. Men det er jo fordi de er i mangel af lærere. Men nu hvor vi er der til at kunne hjælpe skal vi have dem delt op i hold efter niveau, så det bliver lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå. Det koster 300 kr. for forældrene at have deres børn i skolen pr. år. Men mange familier har ikke råd. Heldigvis prøver lederen af skolen så vidt det er muligt at beholde børnene i skolen, selvom de ikke kan betale. De skal hver have 25 øre med til mad, men mange af børnene kommer fra så fattige familier, at de ikke har nogen penge med, og derfor ikke får noget mad. Nenrot, lederen af skolen, fortalte os også at mange forældre gider ikke bruge penge på deres handicappede barn skolegang, da de ikke ser nogen fremtid i de handicappede børn, og bruger derfor hellere pengene på deres andre børn. Familier med handicappede børn får ikke som i DK hjælp fra kommunen, men må klare det hele selv. Jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang med arbejdet, og forhåbentlig gøre fremskridt med børnene :) Lige et par billeder fra Model School :)

Ottende weekend: Nigeriansk bryllup

Så er en af denne turs højdepunkter overstået: det nigerianske bryllup mellem Anita og Gozie, som er en af AYPAD’s (den nigerianske organisation vi arbejder for) chauffører. Uuh, det har vi set frem til længe. Og det var sandelig også noget af en oplevelse – jeg skal prøve at beskrive det så kort som muligt :) for det første har vi jo fået vores fine uniformer, så alle der har noget med Reach Out og AYPAD at gøre, havde tøj på i samme stof. Selvfølgelig skulle de vælge de grimmeste stof der absolut kunne findes: giraf-stof (se billeder). Brylluppet startede i kirken kl. 10, og på sand nigeriansk maner forlod vi villaen kl. 10.15. Så det var jo alle tiders. Da vi ankom var Anita ved at læse et stykke af bibelen højt. Så var der lidt taler og så vielsen, hvor de først skulle give hinanden højre hånd og sige ”yes, i will” to gange hver. Kunne ikke helt høre hvad præsten spurgte om, men tror det var noget ”vil i elske hinanden i medgang og modgang”-agtigt-noget. Så skulle de så give hinanden ring på, og det foregik lidt specielt. Gozie holdte Anitas hånd op med den ene hånd, og holdte ringen op med den anden hånd, og så sagde puttede han ringen på fingerspidsen af tommelfingeren mens han sagde ”in the name of the father…”, puttede ringen på fingerspidsen af pegefingeren mens han sagde ”…the son…”, puttede ringen på fingerspidsen af langfingeren og sagde ”…and the holy spirit” og puttede så endelig ringen på ringfingeren mens han sagde ”Amen”, og så klappede alle og piftede og alt muligt :) og så gjorde Anita det samme ved Gozie. Så skulle Gozie tage sløret af Anita, og det skete også under store klapsalver og tilråb :) så var der ofring, som altid foregår under sang og dans, og så skulle de underskrive noget – går ud fra det er en slags ægtepagt. Parret, præsten og to vidner skulle underskrive. Efter vielsen var der fotografering og så rykkede vi videre til receptionen hvor brudeparret efter lang ventetid endelig ankom. Deres entre foregik på den måde at vi i giraf-tøj gik forrest ind i en række, dansende og syngende til en fantastisk god nigeriansk sang, og bag os kom brudeparret så dansende ind. Sådan burde vi også gøre i DK :) det var rigtig fedt. En anden tradition vi absolut også burde adoptere er den tradition der går ud på at smide penge på brudeparret. Folk står bare og kaster 20 neria-sedler (1 kr.) og 50 neria-sedler (2,5 kr.) på brudeparret. Folk stod simpelthen med kæmpe bunker af pengesedler som de bare smed rundt med. De skar bryllupskage og madede hinanden ligesom i DK, så blev der delt små flamingo-æsker med ris og en mundfuld kød rundt – det var dog ikke alle der fik - og der blev delt et lille bid bryllupskage rundt, hvilket uden overdrivelse var den dårligste kage jeg i mit liv har smagt; den var tør som sand og var total brændt på. Til sidst skulle man gå op til brudeparret og give sin gave, og til gengæld fik man en lille plastictallerken hvor der bag på stod tak for deltagelse i deres bryllup, eller en lille blok papir med billede af brudeparret – tror det er lidt ligesom vi udsender takkekort. Festen sluttede kl. 17 med at Gozie sagde tak for gaverne og tak for at vi kom. Det var en super dag, og rigtig fedt at opleve et nigeriansk bryllup, men jeg er nu glad for at jeg skal have et dansk bryllup :) et billede af alle os RO7 klar til bryllup i vores giraf-kjoler :) Et billede af mig i min fine kjole :) Et billede af det smukke brudepar :) Der blev skaaret bryllupskage ganske som i DK - bortset fra at kagen var ubeskrivelig daarlig, hehe

Lidt flere billeder :)

Vi brugte fredag eftermiddag paa at lege forskellige lege, bl.a. "aah Susanne" :) Her er et billede af det omtalte bibelvers i fitness-centeret: Her er vi godt igang med at motionere :) Et billede fra vores skonne picnic :) Et dejligt besog hos det danske missionaerpar :) mmm, laekre boller og kager :-) Et billede fra et af vores utallige spil Partners - ved ikke hvad vi skulle have gjort hvis vi ikke havde det spil med :) Ja ja, jeg er skam ved at blive helt nigeriansk :)

Syvende weekend: fitness, hicking og missionær-besøg

Lørdag d. 4 oktober startede med morgenmad kl. 7, og derefter en tur til et fitnesscenter. Det er et helt ok center med basketballbane og volleyballbane udenfor og badmintonbane, aerobic-rum og fitness-rum indenfor. Maskinerne i fitness-rummet lignede faktisk dansk standard, men nogle af maskinerne var gået lidt i stykker og så var der altså ikke helt ligeså mange som i et dansk center. De fleste af os tilbragte det meste af tiden i aerobic-rummet, hvor der rundt omkring hang bibelvers der havde noget med motion og Gud at gøre, bl.a. ”exercise yourself towards godliness”, og det eneste musik der var at lave aerobic til var lovsang. Så nu har vi også prøvet det :) Den første time var der en mand som skulle forestille at være aerobic-instruktør, men det var godt nok ikke efter dansk standard. Øvelserne var egentlig gode nok, men hvor man i DK ville have lavet hver øvelse 25 gange, lavede han dem 5 gange, og hver gang vi havde lavet en øvelse sagde han ”relax it, relax it”, og virkede til at han tænkte at vi da var alt for vilde. Normalt skal man jo helst ikke stå stille i aerobic, men her skulle vi hele tiden slappe af – vi fandt så også ud af at nigerianerne godt nok har en dårlig kondi. Så vi skulle endelig ikke overanstrenge os :) men den sidste time, tog vi selv over og lavede vores egen aerobic og kom rigtig til at svede og har i dag (mandag) stadig ondt i vores muskler :) Da vi kom hjem lagde vi os ud i solen, da frokosten var klar pakkede vi bilen og så tog vi på picnic i et rigtig smukt område hvor vi fandt en klippe i skyggen af et stort træ og spiste vores frokost, havde bibeltime, og fik en lille middagslur. SKØN lørdag :) Søndag eftermiddag skulle vi hjem og besøge et dansk missionærpar som bor her i nærheden og som har boet her i snart 5 år. Det var helt fantastisk at komme hjem til dem, med deres grønne friske græsplæne (sjældent syn hernede), deres køkken som næsten lignede et dansk køkken, og et køkkenbord proppet med boller med smør, kage, småkager og sodavand, som vi sad ude i haven i skyggen af et stort træ og nød. Eej men det var så fantastisk. Bare sådan en ting som smør har vi ikke set skyggen af i 1½ mdr. Og bare at se deres lille danske 6-årige dreng rende rundt og lege i træet – altså at se en hvid dreng, det var fantastisk. Og det var så hyggeligt at sidde og snakke med dem og høre om deres liv hernede, og dele erfaringer om hvor skøre nigerianerne kan være. Så det var endnu en skøn weekend i Nigeria :)

Status

Ting jeg virkelig er begyndt at glæde mig til at komme hjem til, og som får 1½ måned til at virke som længe: • En stor saftig godt marineret bøf • Jævne veje, med et ordentlig trafiksystem • Frisk luft fri for bilos og stank fra diverse affaldsafbrændinger • JUL :-) med alt hvad det inkluderer at tv-julekalendere, chokolade-julekalendere, gaver, juleslik, julefrokoster, and og flæskesteg, julemusik, julepynt, julehygge osv. osv. osv. • Et køleskab der altid er strøm på og altid indeholder et eller andet jeg gider spise (en leverpostejmad vil uden tvivl blive værdsat mere efter en tur til Nigeria) Ting jeg ikke glæder mig til at komme hjem til, og som giver mig lyst til at blive i Nigeria: • Det kolde, triste danske november-vejr • De ekstremt høje priser på alt (man vænner sig hurtigt til at en skræddersyet kjole i alt koster 100 kr. og at en tur i fitnesscenter koster 2,5 kr.) • Stress og jag – mange har så travlt at de helt glemmer at nyde livet. • At jeg ikke længere skal bo i hus med disse fantastiske mennesker – især de 6 danske piger kommer jeg til at savne at bo og dele min hverdag med.

Religion

Noget man i hvert fald ikke kan undgå at ligge mærke til hos nigerianerne er deres enormt stærke tro. Den er så meget mere åbenlys end den er i Danmark. De har simpelthen Gud med i hvert eneste aspekt af deres liv. På mange områder kunne vi helt sikkert lære noget af nigerianerne. Det er fint at tro er en personlig sag, men det ville ikke skade at den sad lidt mere uden på tøjet end det generelt er tilfældet med kristne danskere. Vi kunne lære meget af deres store fællesskab, af deres totale tillid til Gud – til at han vil besvare deres bønner, heale syge osv., deres store taknemmelighed over alt hvad Gud har givet og deres evne til altid at prioritere Gud rigtig højt og altid sætte tid af til at bede og mange andre ting. Vi kunne uden tvivl lære rigtig meget. Men når det så er sagt, så er det heller ikke alt jeg lige forstår, og jeg må indrømme jeg nogen gange tænker ”tag lige en slapper”. Deres måde at tro på er så anderledes end vores, det er meget svært at beskrive helt hvordan, men vi danskere har snakket om at man næsten kan komme til at tænke ”er det overhovedet den samme Gud vi tror på?” – men det er det selvfølgelig, det foregår bare på så forskellige måder. Som sagt har de Gud med i ALLE aspekter af deres liv. I fitnesscenteret hænger der fire bibelvers i aerobic-rummet, bl.a. ”Excercise yourself towards godliness” og andre. Og det eneste musik de havde var lovsang. Derudover beder de virkelig konstant – og det er jo ikke fordi det ikke er godt at bede, men det er bare så meget mere end vi gør i DK, så vi danskere ind imellem tænker ”er det virkelig nødvendigt at bede IGEN”. Og så er der jo det med at de hernede tager drømme meget seriøst. De mener at drømmene er Guds måde at advare folk på, sådan at når det man drømte sker i virkeligheden (hvilket de mener at det næsten altid gør), så kan de forhindre tingene i at ske. En af nigerianerne har to gange været så nervøs over en drøm hun havde haft at hun ville snakke med os andre om det og have os til at bede for det. Det er vildt underligt for os, som jo slet ikke tager drømme som noget særligt, men bare som underbevidstheden der har gang i alt muligt underligt. Og de tror også på at djævelen kan vise sig i alle mulige underlige former, f.eks. som skikkelser uden ansigter, og skikkelser der kan svæve over jorden og kæmper osv. Det er bare så langt ude for os, og jeg må indrømme at jeg har svært ved at tage det seriøst i den grad som de gør det. Derudover er der på mange biler og lastbiler malet ting som ”Jesus is lord”, ”Power of God” osv. og hvis lille Tomour lige er lidt for meget oppe at køre kan mor Eunice finde på at sige ”cool down for jesus” :) og når nogen har fødselsdag og kagen skal skæres for skal vi stave til Jesus, og når vi alle råber ”JESUS”, må fødselaren skære kagen. Så der er virkelig stort set ingen områder af deres liv hvor de ikke har Gud med i, og som sagt kan vi lære meget, men jeg må også indrømme at jeg på mange områder har det ok med at tro på nogle områder er en privat sag.

Lidt flere billeder :)

Her er et billede af mig i den kjole som jeg har faaet syet hernede. stof + syning af kjolen kostede ca. 100 kr. Den er som i kan se hel lang og daekker skuldrene - saa kan jeg nemlig bruge den i kirke hernede. Her er min absolutte yndlingsbaby fra spaedbornehjemmet Aisha; lille Divine Favour. jeg havde taget hende med hjem uden at tvivle hvis jeg kunne. Her er vi allesammen, paa hicking vores tredje weekend i Nigeria. fra venstre: Pernille, Agnes, Maja J., Nanna, Maja F., Ruthie, Lena, Nanko, Katrine, Ruth, mig, Faith, Soren og Vic(toria) Her er et billede fra sidste weekend (femte weekend) hvor vi var i Jos wildlife Park Her er et billede fra denne weekends hicking - jamen er det ikke smukt?! ikke ligefrem noget man kan finde i DK... Sondag aften bod paa frikadeller og kartoffelsalat :-) smukt syn... hehe.

endelig lidt billeder fra Nigeria :)

Nu er det sandelig lykkedes mig at ligge lidt billeder ind :) Her har vi forst et billede af mig med afrikaner-fletninger :) Her har vi saa et billede af vores vaertspar Chris og Eunice Her har vi saa min partner Faith - ganske sod pige :) men hun er kun 17 aar og det kan til tider maerkes... her har vi mig og Chris og Eunice's bedaarende 6 mdr gamle datter Loretta :) her er Chris og Eunice's anden datter, 3 1/2 aarige Tomour - min nye legekammerat :)

Midtvejsevaluering

I dag er halvdelen af vores tid i Nigeria gået, og der er nu kun 1½ måned til jeg vender snuden mod DK. En lille evaluering over forløbet må siges at give et nogenlunde resultat.

Positivt:

• vi har endnu ikke haft nogen seriøs sygdomme – normalt er der altid et par stykker pr. hold der går ned med malaria, men ingen af os har haft noget, højest lidt ondt i maven.
• Vi har endnu ikke haft nogen store intriger eller skænderier der ikke kunne løses. Alt i alt er vi gode til at snakke om tingene, og få det ud af verden inden det hober sig op.
• I Nigeria er der fest og glade dage stort set hver dag. Musikken kører på højt volumen i bussen til og fra arbejde, stereoanlægget i villaen er aldrig slukket, og der behøves ingen speciel anledning for at tilbringe aftenen med musik os dans. Livsglæden er stor hver dag.
• For ca. 100 kr. kan du købe stof og få syet en kjole præcis som du vil have den :-)
• Solen skinner hver dag – jeg springer simpelthen Danmarks trist efterår over og har i stedet sommer i 6 mdr. i træk :)

Negativt:

· Efter 1½ måned er der endnu intet internet i villaen, og vi må nok erkende at det nok ikke når at komme til at virke. Så vi må fortsætte med netcafeen en gang om ugen.

· Solen hernede går ned omkring kl. 18.30 – tidligt i forhold til de danske somre, så man bliver tidligt træt, og må tidligt gå indenfor fordi myggene begynder at komme frem.

· Vi er endnu ikke kommet i gang med vores arbejde på kvindefængslerne, da vi ikke har penge til at starte projektet – det var ellers noget jeg havde glædet mig til. Og Det kunne heller ikke lade sig gøre at arbejde på hospitalet.

· Strømmen er her ikke hver tredje dag, så man skal sørge for at have opladet telefoner, computere, kameraer osv. Og badet disse dage må foregå i mørke.

Weekend, frikadeller og Salla

WEEKEND, FRIKADELLER OG SALLA

Vi har haft en fantastisk lille mini-efterårsferie, vi har nemlig haft fri fra fredag til og med onsdag. Mandag og tirsdag skyldes det at muslimerne afslutter Ramadan-måneden med Salla (ligesom vi afslutter julemåneden med juleaften). De tror at hvis man dør på Salla er man sikret en plads i himlen, derfor er muslimerne meget voldelige og går rundt med knive og opfører sig helt skørt og uansvarligt, så de vil simpelthen ikke have os uden for grunden, af sikkerhedsmæssige årsager. Fridagen onsdag skyldes at det er Nigerias uafhængighedsdag. Så vi har simpelthen haft en lille ferie :) lørdag var vi på hicking, og det var simpelthen en ubeskrivelig smuk tur. Vi kørte ud til en lille landsby, hvor de bor i små runde lerhytter, og gik en tur i området. Det var simpelthen så smukt. Der var bjerge overalt, kaktusser og majsmarker med majs dobbelt så høje som mig. Ikke på et tidspunkt kunne man se murstenshuse, fabrikker, biler eller nogen form for elektricitet. Det var bare natur hele vejen igennem, og det var utrolig smukt. Vi endte turen med at se en skole som nogle danskere og nigerianere i fællesskab byggede sidste sommerferie (med projektet African Adventure). Søndag var vi i kirke, heldigvis kun en 2 timers lang gudstjeneste, og stort set resten af dagen gik med at lave aftensmad, det var nemlig os danskere der skulle stå for det. vi var blevet enige om at vi ville lave frikadeller og kartoffelsalat. Desværre er det ikke sådan at man bare lige går hen i super brugsen eller til slagteren og køber noget hakket kød, klar til at lave til frikadellefars. Nej vi simpelthen et griselår, og så kunne vi så stå og skære kødstumper ag knoglen og hakke det med en kniv til fars. Puha, det var hårdt arbejder manner. Men vi fik lavet noget der absolut mindede om dansk frikadellefars, og vi fik lavet frikadellerne. Og en ting er helt sikker; aldrig i mit liv har jeg nydt frikadeller så meget. Det var så ubeskriveligt godt. Med alt det underlige mad hernede, og så få frikadeller og kartoffel (som i øvrigt også blev ganske god, selvom man ikke sådan lige kan købe creme fraiche hernede) det var simpelthen fantastisk.

Mandag gik vi efter morgenmad ud til vejen for at se muslimerne på vej til moskeen. Der var helt vildt mange mennesker på vejen, og de kørte alle i samme retning. Vejen var fuld af de knallerter de bruger til taxa’er, og de kørte ikke ligefrem ansvarligt. De kørte mega stærkt, slingede helt vildt, på nogle stod chaufføren op på sædet mens han havde hænderne på styret – total farligt. Og mange kæmpe lastbiler kom kørende med op til 100 muslimer – alle på vej til moskeen. Der hang næsten ligeså mange udenpå og under lastbilen som der var på ladet. Virkelig farligt. Det er en dag fuld af uheld – mange dør og endnu flere bliver såret. Vi brugte fridagen med at forkæle Eunice (vores værtsmor). Da vores kok i øjeblikket er i DK er det hende der hver dag slider i køkkenet for at lave god mad til os, og hun er simpelthen et fantastisk menneske, så hun fortjente forkælelse. Først og fremmest lavede vi al maden i går, så hun ikke skulle stå i køkkenet, og så fik hun fodbad, manicure, massage, ansigtsmaske og det hele. I går var også dagen hvor to danskere fra Africa in touch ankom til villaen. De skal være her i 3 uger. De blev budt velkommen med drømmekage og varm kakao – jamen altså, ubeskriveligt fantastisk, det var hvad det var :)

Tirsdag formiddag gik med at begynde på vores Reach Out-sang, og vi fik sandelig både lavet et vers og et omkvæd. resten af dagen blev tilbragt i solen - aah det er skont :)

onsdag (idag) har vi lavet videre paa vores sang, vi har nu to vers. den bliver bare god :)

ellers har vi gjort rent og vasket toj og nu sidder vi saa og bovler med det langsomme internet. mon vi naar at vende os til det inden vi skal hjem?! hmm...

Lordag d. 20-09-08

Lørdag d. 20/9-08: Jeg vil forsøge at få skrevet et lille indlæg om hver lørdag, da det er om lørdagen at vi er på tur og oplever spændende ting :) Denne lørdag var vi først endnu engang hjemme hos en af nigerianerne som havde mistet en onkel, for at vise medfølelse. Dernæst kørte vi i Jos Wildlife Park, som er en zoo. Vi så løver, elefant, flodhest, masser af forskellige slags aber, en KÆMPE slange, fugle, strudse og mange andre dyr – bl.a. dyr vi aldrig har set før. Så det var rigtig hyggeligt at gå rundt og se dyrene, og selvom de var i fangenskab var det alligevel lidt anderledes end i DK da de jo er i det land de ligesom hører til i-agtigt. Hvilket jo ikke ligefrem er tilfældet i DK. Så det var super :) Bagefter kørte vi hen til en pool for at bade. Ååh det var skønt. Vejret hernede bliver kun varmere og varmere, så det var dejligt at blive kølet ned efter en hel dag i solen. Og så kan de fleste nigerianere ikke svømme, så vi fik lært to af nigerianerne at svømme :) sjovt at se en 20-årig pige med badevinger, hehe. Så rigtig hyggelig lørdag :)

Observationer

Nogle observationer jeg har gjort mig her i Nigeria:

• Trafikken: den er ganske enkelt håbløs. Lyskryds, vigepligt, fartgrænser, fodgængeroverfelter, overhalingsregler og lignende er simpelthen ikke noget de kender til hernede. Og før de starter bilen beder de til Gud, så er sikkerhedsselen nemlig også overflødig. Derudover er båt-hornet absolut uundværligt for dem - de bruger det KONSTANT.
• Taxaerne: som taxaer bruger de knallerter hvor man så kan hoppe op bag chaufføren og blive kørt rundt. Og det er mildest talt imponerende hvad de kan transportere på sådanne knallerter. Der er blevet set en passager med en stor boksmadras, en passager med 3 levende geder, en passager med en kæmpe rulle blik-plader, en passager med et bjerg af ægge-bakker (uden låg vel at mærke) og så er det da heller intet problem at sidde 4 mennesker på sådan en lille knallert. Imponerende!
• Mad: de spiser ALT. Absolut alt. På en ko er det eneste de ikke spiser afføringen, blodet, hårene og tænderne. Alt andet spises; indvolde, hale, skind, knogler, simpelthen alt. Og fiskeben spiser de også med stor velbehag. Intet går til spilde hernede. Derudover kan de godt lide klistrede ris og MEGET slimet sovs så de kan spise det med fingrene – advr :s hehe
• En 10’er rækker ENORMT langt: man kan bl.a. få 3 liter benzin, 4 personer kan tage i Jos Wildlife Park, man kan købe 10 majskolber, 4 par øreringe, man kan være på netcafe i 1½ time osv osv. vi har i hvert fald fået en følelse af at være rige hernede.

Kulturforskelle

Søndag d. 14/9-08 havde vi en lille samtale hvor vi snakkede om kulturforskelle, og danskerne skulle sige 5 ting vi synes er underligt ved Nigeria og nigerianerne, og de skulle sige 5 ting de synes er underligt ved os. Vi sagde: - trafikken - at der ikke altid er elektricitet - tidsopfattelsen (opfattelsen af at intet haster, og at man ikke behøver overholde tider) - måden de gør rent på (ifølge os gør de ikke rent, men fordeler blot skidtet lidt anderledes) - måden de sørger og viser medfølelse på. Dette mærkede vi til samme søndag, hvor Nanna, en af nigerianerne, mistede en nær ven af familien, og vi alle skulle hjem til hende for at vise vores medfølelse. I DK lader man da familien være de første dage efter et dødsfald, og giver dem tid til at sørge. Vi aner jo på ingen måde hvem den afdøde var, vi kender kun Nanna lidt. I DK tror jeg de færreste vil kunne overskue at få besøg af 15 fremmede mennesker, endda 7 fra et andet hjem, efter et dødsfald. Så det synes vi var meget underligt. Især fordi vi kun var der 1 min. De sagde: - vi kan godt lide at lugte til maden (det synes de er uhøfligt at gøre) - vi stiller mange spørgsmål, og vil gerne have mange informationer, og vil gerne vide programmet for de næste par dage. - Børneopdragelse (vi går ikke ind for at slå børn, det synes de er underligt) - Vi kan godt lide at sove længe (de står gerne op kl. 4 om morgenen. Men vi har nu påvirket dem lidt ;) de er også begyndt at sove lidt længe) - Vi undgår konfrontationer (de mener, at vi hellere holder vores følelser for os selv, frem for at konfrontere andre med dem, og måske såre nogen). (og saa synes de ogsaa at det er noget underligt noget at vi hele tiden ligger ude i solen og gerne vil vaere brune, hehe)

Det blog-inlaeg jeg havde skrevet og ville ligge ind idag hvor vi er paa netcafe glemte jeg selvfolgelig at faa lagt over paa USB-stik, saa i maa vente et par dage med naeste indlaeg :)

min fodselsdag :)

Det er nu 3 dage siden jeg havde fødselsdag og fyldte 20 år. Det må siges at være den mest uforglemmelige fødselsdag i hele mit liv. Det er ikke hver dag man får chancen for at holde fødselsdag i Nigeria :) dagen startede med at jeg blev vækket med sang og flag, dernæst blev jeg ført ned til morgenmadsbordet hvor de havde pyntet min stol flot i dannebrog og Nigerias flags farver og med balloner og det hele. Og der var fødselsdagsgave fra dem alle: et glas nutella og et rigtig flot tørklæde. Den bedste fødselsdagsgave ever :) hehe. Nutella er en af de få ting man kan få hernede som minder lidt om DK. Og de havde sandelig også smurt en nutella-mad til mig til morgenmad, endda med flag i:) i bussen på vej til arbejde sang de en masse fødselsdagssange, og nigerianerne prøvede at synge med på de danske, det var så sjovt :) om aftenen var jeg lige ved at blive i dårligt humør fordi telefon-forbindelsen var så dårlig, så kunne ikke komme ordentligt i kontakt med Lasse :( men da vi så skulle fejre min fødselsdag om aftenen steg humøret lidt igen. Vi dansede og dansede og pludselig kom nogle af de andre ind af døren med en chokoladekage med lilla glasur og stjernekastere i :) det var simpelthen så sødt af dem. De havde bare gjort så meget ud af at gøre min dag god for mig. Det var så dejligt. Og det var bare guld værd at få chokoladekage – egentlig var den total tør og smagte lidt for lidt af chokolade, men hernede forsvinder ens kritiske smagssans fuldstændig :) så vi spiste kage og dansede og så fik jeg også gave af Chris og Eunice; en rigtig afrikaner-trøje. Det var simpelthen også bare så sødt af dem. Så det var bare en fantastisk dag:)

Jeg ligger billeder ind saa snart v

Til alle mine hjemmeside-besøgere: i har nu mærket en lille smule til konceptet ”Nigerian-time”, der dækker over en tidsopfattelse hvor intet haster – et koncept vi mærker til hver dag hernede. Puha det kræver tålmodighed. Internettet i villaen vi bor i skulle have virket da vi kom herned, men nu har vi snart været her i 3 uger, og det virker stadig ikke, og vi er alle meget utilfredse. Det er derfor jeg ikke har skrevet på min blog før nu. Men så er det godt der findes netcafér  Men puha, hvordan skal jeg fortælle om 3 uger i Nigeria kort?! Det er svært. Jeg kan da starte med at fortælle at alt går godt hernede. Det er super spændende at bo med nigerianerne – vi har nogle sammenstød ind imellem pga. de mange meget store kultur-forskelle, men det er også spændende og udfordrende. Og vores værtspar Chris og Eunice er alle tiders. Og deres børn Tomour på 3 år og Loretta på 5 mdr er de sødeste børn i verden Ankomst: Vi landede i hovedstaden Abuja mandag d. 18 om aftenen, overnattede på et hotel (ganske vidst ikke et hotel efter dansk standard :/) og kørte dagen efter til Jos, en ca 4-timer lang køretur fuld af indtryk. Jeg sad og kiggede ud af vinduet hele vejen. Man så majsmarker overalt, lerhytter, boder hvor de solgte alt muligt skørt, kæmpe grønsags- og frugtmarkeder, damer med babyer på ryggen og kæmpe ting på hovedet osv. Det var så spændende at se på. det var helt uvirkeligt at være i Afrika og se alt det. den første uge gik med velkomstfest, rundtur på arbejdspladserne osv. Første weekend: var vi på tur til en landsby – puha det var primitivt. Tisse-toilettet var et skråt guld med et hul i væggen – så skulle man bare tisse på gulvet og det ville rende ud. skide-toilettet var at hul i jorden. Så nu har vi også prøvet det, hehe. Det var en fed oplevelse, og det var rigtig dejligt at komme tilbage til villaen igen Første gudstjeneste: noget af en oplevelse. en 4½ timers lang gudstjeneste, puha. 1½ time med sang og dans – super fedt. Og så en meget lang tale og prædiken af en eller anden dame som råbte unødvendigt meget. Men det var godt nok sjovt at opleve. Næsten hver andet ord hun sagde var ”Halleluja”. Det hele var meget anderledes end i DK. Dagligdagen i Nigeria: Mandag og tirsdag arbejder jeg på spædbørnehjemmet Aisha og onsdag og fredag arbejder jeg på børnehjemmet Zawan. Derudover besøger vi mandag eftermiddag et gadedrengehjem og onsdag eftermiddag deltager vi i et projekt der kører ud med lægehjælp og medicin til muslimske slumområder. De øvrige eftermiddage går med afslapning, solbadning, ture på markeder osv. torsdagene bruger vi herhjemme i villaen hvor vi gør huset rent og vasker vores tøj – hvilket leder mig til: Ting jeg allerede savner meget: • En vaskemaskine • Vand i hanerne, bruseren og toilettet. Alt vand skal hentes i brønden (jeg kommer hjem med store armmuskler ) og vil man have varmt bad (hvilket også er bedst i forhold til at få bakterierne i vandet fjernet) skal man vente en times tid på at det bliver varmet over en grill. • Strøm. Vi kører 3-dages systemer: to dage med strøm, en dag uden osv. Og de dage hvor der er strøm går det stadig on/off. • Internet. Puha man føler sig afskåret fra verdenen når man ikke har noget internet. • Rugbrød (findes slet ikke hernede) og KØD. Vi får stort set ikke noget kød hernede. Vi får ris og pasta, lidt grøntsager, og er vi heldige kan vi få hvad der svarer til en enkelt bid kød. Så selvom jeg nyder at være i Nigeria, er der godt nok også mange ting jeg glæder mig til at komme tilbage til – ikke mindst alle jer derhjemme  Vejret: ja i kan godt blive misundelige, hehe. Det er godt nok regntid, men det regner slet ikke hver dag, og når det gør varer det måske ved i ½ time. Det er dejligt varmt og har da allerede fået lidt farve  - og jeg har også fået lavet neger-fletninger, så ligner snart en nigerianer, hehe. Nu mangler vi bare vores afrikaner-kjoler, som i øjeblikket er hos skrædderen, i gang med at blive syet 

Puha, hvordan skal jeg nogensinde få plads til alt det her :/ Der er godt nok meget man skal have med når man skal pakke til 3 måneder. En smule uoverskueligt? JA!

Puha, nu er der under en uge til vi rejser - og jeg har ikke pakket en eneste ting endnu :/ STRESS!! Og jeg mangler stadig at købe en masse ting til turen. ENDNU MERE STRESS!! Men jeg har dog fået sagt farvel til et par af vennerne, og fået købt en KÆMPE kuffert, så jeg er klar til at påbegynde min pakning :) I søndags var der udsendelsesfest i Århus, hvor alle RO7's familie var inviteret til frokost, og så fik de også lidt information om organisationen, hvad vi skal ned til i Nigeria osv. Det beroligede mor lidt af se at vi ikke skulle ned til slum ;) Udsendelsesfest i Århus:

mmm, Lækker kage :)