Lige et sidste indlæg...

Så varer det ikke længe inden det er 2 måneder siden at jeg kom hjem fra Nigeria. puha tiden går stærkt. Nigeria virker så langt væk, at jeg nogen gange virkelig skal sige til mig selv "du har altså været afsted". så det er virkelig rart at have alle billederne og videoerne, så man kan kigge på det og overbevise sig selv om at man rent faktisk har levet så langt væk fra Danmark i hele 3 måneder. det ver en fantastisk tur, og jeg savner tit at være dernede, men det er stadig rigtig dejligt at være tilbage. turenb bekræftede mig kun i at jeg aldrig kunne leve i andre lande end DK. jeg har helt sikkert fået smag for at rejse og opleve andre lande og kulturer, men det er godt nok DK jeg skal bo og leve i :) det var fantastisk at komme hjem d. 16 november 2008 da vi landede i Billund lufthavn. vi havde giraftøjet på, fletninger i håret, og vi var mere end klar til at skulle gense vores familier. vi fik vores bagage (og tog lige 1 minut til at sætte pris på at alt nåede frem i god behold), og så gik vi gennem dørene ud til 7 pigers familier der stod med flag og smilte og råbte velkommen hjem. det var som om vi vendte hjem fra krig eller sådan noget :) det var fantastisk at se alle igen. ud i kulden (du milde hvor jeg savner Nigerias sol) og hjem til en ostemad og et glas juice. uuh hvor var det godt. senere kom det helt store frokostbord. varm leverpostej, ribbensteg, rullepølse, tunsalat - alt det jeg havde drømt om de sidste 3 måneder. det var himmelsk :) jeg kan stadig stå og smile lidt når jeg åbner køleskabet og ser hvordan det bare bugner med mad. her kan man rent faktisk opbevare ting i køleskabet fordi strømmen rent faktisk er der hele tiden. lækkert :) nå men for ikke at gøre dette alt for langt vil jeg slutte her. jeg har lagt lidt billeder ind fra min hjemkomst, samt billeder af det jeg købte med mig hjem fra Nigeria. tak fordi at i har besøgt min blog mens jeg har været væk :) Det var fantastisk at gå gennem dørene og se hele sin familie tage imod en :) Lige et sidste gruppebillede af Reach Out 7 inden vi skiltes efter 3 fantastiske måneder sammen. Det første jeg gjorde da jeg kom ind af døren hjemme i merring, var at gå ud på badeværelset og vaske mine hænder under en dejlig varm stråle vand :-) Det bedste og mest tiltrængte frokostbord i verden :) Her kommer så hvad jeg købte nede i Nigeria: Min yndlings-ting; to flotte rigtig afrikanske træ-masker. Et salat-bestik i træ en fin lille ting til mit kommende køkken ;) En sjov lille banjo :) to små keramik-skåle to små træskåle en brødkurv - som sælgeren absolut skulle demonstrere hvor holdbar den var ved at hoppe på den med sine bare og ikke særlig rene fødder. HOP NED AF MIN BRØDKURV, hehe Et slags maleri/billede-agtig noget lavet af sand. Flot :) en taske som jeg købte i leather village (læder landsbyen) hvor man både kunne købe og bestille alle mulige ting i læder. et smykkeskrin i læder og de smykker jeg fik købt. to bordskånere - klar til lejligheden, når jeg engang får sådan en ;)

RO7 på tur til Adamawa State

Så er vi kommet hjem fra vores 6 dage lange tur til Adamawa state. Vi kørte fra villaen mandag morgen kl. 9 og ankom i Numan i Adamawa state kl. 16.45. Vi boede på et gæstehus som var blevet startet af danske missionærer. Tirsdag startede vi dagen med at have andagt sammen med eleverne paa en teknisk skole, som blev fulgt af en rundvisning paa skolen. Derefter besøgte vi en landsby hvor der bor/boede spedalske og hvor de kunne få medicin osv. landsbyen lå meget lang ude, så det var tydeligt at det var et forsøg på at isolere de spedalske fra resten af landsbyen. Der er i dag ingen der stadig lever med virussen i sig, da de alle er blevet helbredt, men mange lever med men efter sygdommen. Derefter var vi ude og besøge en biskop, og vi så bl.a. hvordan de avlede bier. Sidst på eftermiddagen var vi ude og besøge en Fulani-camp. Fulani er en af de mange stammer der findes i Nigeria, og er dem som går rundt med alle køerne på vejene :) vi var så ude at se en lejr, og det var noget af en oplevelse. De fleste Fulani-folk er muslimer, så det var helt naturligt at der i denne lejr var en mand, og to koner. Deres hytter var lavet af noget græs/siv/bambus-værk, og var rigtig praktiske da de bare lige kan foldes sammen, smides op på ryggen af køerne, og så kan de transportere dem videre til deres nye lejr, når køerne har brug for nye græsarealer og nyt vand. I lejren var der en større hytte, hvor man kunne stå oprejst, til manden, og der var så en ekstra seng, hvor de to koner kunne skiftes til at sove. Derudover var der 4 små hytter som nok gik os til maven i højden, hvor konerne og børnene sov. Det var virkelig en vild oplevelse at se at der faktisk er folk der lever så primitivt. De havde jo kun de absolut nødvendige – og de virkede til at være glade og tilfredse med deres liv. Fantastisk. Men det er nok ikke helt så idyllisk når det er regnsæson. Onsdag besøgte vi byen Yola, hvor vi først så en rigtig flot stor skole, der hed Remi, som både var for handicappede og almindelige børn. En del af bygningerne var blevet sponsoreret af danske organisationer, bl.a. var der en uddannelsesbygning sponsoreret af Y’s men. Dernæst så vi en skole som vidst er en meget kendt skole fordi eleverne er så dygtige og skolen vinder mange priser osv. Og det er en skole hvor eleverne bor, så vi blev vist rundt i deres sovesale. Ikke ligefrem de værelser der er på danske efterskoler. I et hus der lå på samme grund som skolen boede 50+-holdet, så de inviterede lige på frokost :) alle tiders. Torsdag gik turen så til Yankari. Vi kørte kl. 6 og ankom kl. 12.30. Der var lige lidt ventetid da værelserne ikke var klar (nå ja, det er jo Nigeria) så vi måtte lige vente et par timer, inden vi endelig fik os indlogeret og endelig kunne komme ned i den varme kilde og bade. Yankari er et stort område, hvor der er et kæmpe stort dyrereservat som vi var på safaritur i hele 3 gange. Så er der et område med fine hytter man kan leje, og lige ved siden af en fantastisk smuk kilde med det klareste vand, som døgnet rundt er 31 grader varmt. På den ene side af kilden var trapper osv, og lige på den anden side var junglen. Det var helt fantastisk. Så den dag gik med badning. Fredag startede vi med en safari kl. 8 hvor vi alle var af sted. Derefter badning og kl. 15.30 havde vi købt os til endnu en safari-tur – 50 kr. pr. person, så det var lige til at overkomme. Lørdag morgen kl. 6.30 var vi igen på safari. Ingen af gangene var vi rigtig heldige. Vi så hverken løver eller elefanter. Men vi så water bugs og bush bugs (kender ikke de danske navne), krokodiller, aber, fugle og sådan lidt af hvert. Vi så også friske løvefodspor og helt friske elefantlorte. Så vi vidste bare at dyrene var lige i nærheden, men vi kunne bare ikke finde dem. der er ingen åbne savanner i Nigeria, men det er bare ren jungle, så der er masser af steder dyrene kan gemme sig. Men selvom vi ikke så noget vildt var det stadig en enorm stor oplevelse at køre rundt i junglen og bare vide at dyrene var lige i nærheden af en. Det var fedt :) Aberne fik vi til gengæld oplevet på tæt hold. De rendte frit rundt mellem hytterne – de søger hen til menneskene, de ved jo at de har mad. Da vi bar vandmeloner fra bussen til værelset, kom der lige en bavian og nappede den ene ud af hånden på en af os, og så spænede den ellers væk. Og Katrine kunne heller ikke have sin juice i fred – den blev hurtig nappet af en tørstig abe. Og man må sige at de er snu de aber. De havde set os bære vandmeloner ind på værelserne, så mens vi var nede og bade sneg de sig lige ind på vores værelse gennem vinduet (ja de dygtige arkitekter har været så ufatteligt dumme at sætte vinduer i der kan åbnes udefra), så da vi kom tilbage lignede vores værelse mildest talt et bombet lokum. Der var vandmelon OVERALT. Alle vores bananer var væk, der var beskidte abe-fodspor på væggene, spejlet, overalt på vores lagen, dyner og puder var der mudder, abelort, vandmelon, bananer og jeg ved ikke ved. Det lignede noget der var løgn. Men så længe de ikke havde nuppet et kamera eller anden værdifuldt, var det ikke svært at grine af det :) det andet værelse fik også besøg, så da vi kom tilbage var der cornflakes og brød overalt på deres værelse. De er hundme frække, de aber. Lørdag morgen stod vi op kl. 5.15, tog bikinien på og gik ned til den varme kilde. Pga. det varme vand og den kolde luft, lå der et tykt lag dis over vandet. Det var så ubeskriveligt smukt. Men det bliver bedre endnu. Vi hunde-frøs jo, så det var som at kravle i et kæmpe badekar at gå ned i kilden. Så der svømmede vi rundt i 31 grader varmt vand kl. 6 om morgenen med jungle omkring os, og den smukke morgentur blev fuldendt af at vi pludselig hørte elefanterne brøle indefra junglen. Så følte man godt nok at man var i Afrika :) det var en fantastisk oplevelse. Kl. 12 lørdag vendte vi snuden mod Jos, og var hjemme i Villa Papito kl. 17.30. Helt dejligt at være hjemme igen :) Ja, bavianerne oplevede vi paa taet hold :) vi oplevdede dem lidt for taet paa, hehe. Her er et billede efter vores lille abe-besog paa vores vaerelse... de har vidst haft det sjovt, hehe Et billede fra laegehuset i landsbyen hvor der bor\boede spedalske. ligner ikke ligefrem de danske hospitaler men det er sandelig bedre end ingenting. mange er blevet behandlet derude. Et billede fra den Fulani-camp vi var ude at se. Utroligt at der faktisk er folk der lever saadan. Det kune vi nok laere meget af... - men er nu glad for vores invita-kokken og vaskemaskine osv :) Vi havde taget balloner med til bornene ude i Fulani-campen. de var meget generte, men synes vidst det var noget sjovt noget med balloner :) saa er vi klar til en tur paa safari :) Her har vi en fin Water bug. dem saa vi en del af paa vores safari-ture Her staar jeg ved den fantastisk smukke kilde, Wikki Warm Spring i Yankari. se billedet og bliv misundelig, hehe :) Vandet i kilden var saa klart at vi kunne tage billeder under vandet :)

lidt billeder

Katrines foraeldre har sendt lidt penge ned til hende, som hun kunne kobe bleer for til Aisha, saa det havde hun gjort og i onsdags tog vi dem med paa Aisha, og provede de nye bleer paa babyerne :) - er de ikke sode. nu vi er ved de sode, kan jeg lige fortaelle den seneste meget triste nyhed - eller den er ikke tristr for babyerne, men trist for os piger. 5 ud af 8 babyer blev adopteret i lobet af weekenden - inkl. min yndlingsbaby Divine Favour som jeg selv gik med smaa urealistiske dromme om at adoptere. og saa er der nogen der gor det lige for naesen af mig :( og vi har ikke engang faaet en chance for at sige farvel til babyerne. det er virkelig frygteligt. men selvfolgelig er det rigtig rigtig dejligt for bornene at de har faaet en familie. Idag har vaeret vores sidste arbejdsdag paa model school. det er virkelig trist. bornene var virkelig kaere og man naaede lige praecis at komme til at holde af dem, og saa skal vi forlade dem. ov. men her er alle bornene (dem som vi havde noget med at gore), laererne og mig :)

Tiende weekend: Dogon Dutse, bryllup og nigeriansk aftensmad.

Ja denne weekend byder som overskriften siger på endnu et bryllup. Dette var dog ikke en hel så stor sag som første gang vi skulle til bryllup. Vi gad faktisk ikke rigtig. For det første havde vi jo set hvordan et nigeriansk bryllup foregår, så det var ikke helt så spændende som første gang. For det andet anede vi overhovedet ikke hvem dem der skulle giftes var. Vi havde fået at vide at manden hed Thomas og at han engang havde lavet et eller andet i forbindelse med Reach Out eller AYPAD. Måske en tidligere chauffør?! Vi har aldrig rigtig fundet ud af hvem han egentlig var. Men det var altså ikke et så interessant bryllup som første gang – det var dog meget sjovt da presenningen faldt af en af pavillonerne. Brylluppet blev nemlig hold udenfor og det blæste ret meget :) men vi gik op og satte os i skyggen af bilen og spillede et spil partners mens vi ventede på at brylluppet skulle slutte. Vi var kun med til receptionen så før brylluppet var vi ude og besøge Dogon Dutse, som er et gæstehjem her i Jos der blev startet af danske missionærer i 1939, og mange af de danskere der kommer til Jos, bor på dette gæstehjem. Det var et flot sted med en meget dansk opholdsstue med danske bøger – der var endda ”de små synger”. Så vi fik lidt tid til at gå med at synge gode gamle børnesange :) og kokken på stedet laver meget dansk mad, så vi fik sandelig drømmekage og småkager :) mums. Søndag var det nigerianernes tur til at lave et nigeriansk måltid til aftensmad, ligesom vi lavede frikadeller og kartoffelsalat for nogle uger siden. De havde gjort en herlig aften ud af det hvor vi danskere skulle være klædt ud som nigerianske mænd, og nigerianerne var klædt ud som rigtige nigerianske kvinder, med krigsmaling i hovedet og det hele :) og så skulle de servere for os og det hele. Vi spiste selvfølgelig på gulvet, og det startede med at der blev sendt en skål rund med noget grød-værk lavet af ris og peanut-mælk, hvor vi alle skulle smage en skefuld. Derefter serverede vores nigerianske kvinder en kop fuld med dette grod og nogle friturestegte klumper lavet af moste bonner. Det smagte faktisk helt godt. Derefter skulle vi saa have chili-suppe. Man kunne enten vaelge det me oksekod eller gedekod – jeg hoppede ud i gedekodet ;) men er du vimmer hvor var det staerkt manner. Puha, jeg folte at jeg kunne spy ild, hehe. Det var godt nok staerkt – og havde det ikke vaeret for os danskere havde de maaske puttet 10 gange saa meget chili i. Puha puha. Men det smagte rigtig godt, og gedekodet var ogsaa rigtig laekkert. Saa nu har vi ogsaa provet det :) Saadan fik vi tiden til brylluppet til at gaa :) Fantastisk at finde danske boger paa Dogon Dutse :) Saa er vi alle klaedt ud og klar paa en herlig nigeriansk aften :)

Bjergbestigning og 50+

Torsdag var vi på bjergbestigning. Eller det var mere en bunke kæmpe klippe-sten der var smidt oven på hinanden - det lignede virkelig noget der kunne brase sammen hvornår det skulle være. Så vi kravlede egentlig ikke op af bjerget, men inden i bjerget. Gennem smalle sprækker og ned på maven og kravle for at komme igennem nogle steder osv. Det var lidt sindssygt nogle gange, og man fik lidt klaustrofobi nogle gange. Nogle gange stod man på en sten, mellem to klippeblokke, og kunne bare kigge ned og vide at hvis stenen faldt ned, så ville der ikke være mange ubrækkede knogler tilbage i kroppen. Men det var fedt :) Og da vi så kom til toppen, havde vi så hjemmefra medbragt spraymaling, og så skulle vi skrive ”RO7 - stars from heaven” på klippevæggen :) og det var lidt fedt for alle de andre Reach Out-hold havde også været der oppe så der var spraymalet fra ”RO2” til ”RO6”. Og det var endda mig der fik æren af at spraymale :) så det var alle tiders. Lørdag da vi kom hjem fra vores markedstur, fik vi lidt af et chok; der sad sandelig 7 gamle mennesker i vores sofaer og drak sodavand. Vi fandt så ud af at Sudanmission har arrangeret et projekt de kalder 50+, som er for bl.a. pensionister, der kan betale 12.500 kr. og så kan de komme til Nigeria som volontører i 1 måned. Så de ankom i torsdags og ville da lige kigge forbi og besøge os :) de skal bl.a. hjælpe med at bygge nogle huse hernede. Og friske som de er, havde de sørget for at få en cement-blandingsmaskine med i flyet :) så de skal rigtig i gang hernede. Det var herligt at have besøg af dem og snakke lidt med nogle danskere :) - så kommer man helt til at savne sine bedsteforældre :) Her er det bjerg vi besteg. Shere-hills hed det. Saa fik vi sat vores maerke paa Shere-hills :) Her har vi det friske hold 50+ :)

Denne uges mad-oplevelser

Mad er et stort emne mellem os danskere hernede. Det har det været hele tiden, men nu hvor leverpostejsmaderne og de store bøffer nærmer sig, så bliver der kun snakket mere og mere om mad. Vi starter torsdag aften hvor vi skulle have slimy til aftensmad (se billede), men der reddede vi lige aftensmaden med at købe en masse ananaser og en kanelsnegl i en god bager vi har fundet :) så sådan kan man klare den. Lørdag valgte vi så simpelthen at spise ud. det sted hvor de sælger kanelsnegle er nemlig både en bager og et cafeteria, og vi har fået deres mad anbefalet af mange danskere der har været hernede, så det tænkte vi at det måtte vi da hellere prøve. Og det var sandelig også noget af en oplevelse. det var som at træde ind i en hel anden verden. Pga. de - for de fleste nigerianere - høje priser, var der flest hvide inde i cafeteriet. Og det var jo i sig selv helt vildt at se så mange danskere samlet på et sted. Men at vi så sætter os ned, og der så rent faktisk kommer en tjener hen til os med menukort, og vender tilbage 2 min efter og tager imod vores bestilling - uha, det er længe siden vi har prøvet det. men vi fik bestilt burgere og pommes frites (se billede), og neej hvor var det helt ubeskriveligt godt. Og det var uden tvivl første gang i 2 mdr. at vi fik så meget kød på en gang - der var sandelig en hel bøf :) fantastisk. Men det mest fantastiske var næsten at der var et pænt og rent toilet, sandelig med træk-og-slip og vand i vandhanerne. Eej men det var helt fantastisk. Søndag var det så bl.a. min tur til at hjælpe med aftensmaden, og vi skulle den dag have pandekager. Der må jeg indrømme at jeg drømte mig hjem til vores danske køkken. Der var for det første langt fra nok kød eller nok salat til 17 mennesker. Og den første portion pandekager var langt fra nok, så vi måtte lave noget mere dej. Jeg stod og lavede pandekager i 3½ time. Og midt i det hele går strømmen selvfølgelig. Og saa snart det bliver morkt kommer kakerlakkerne frem, saa der stod jeg og lavede pandekager i morke med KAEMPE kakerlakker rendende rundt. Nigeria og jeg var ikke de bedste venner lige på det tidspunkt. Men heldigvis kunne nigerianerne ikke lide pandekager, så der var rigeligt til os danskere :) Mandag får vi så et dejligt positivt chok. Vi kom hjem fra arbejde, og vil som sædvanlig lige gå ned i køkkenet og sige hej til Eunice og se hvad der er til frokost, og der står sandelig vores kok Kelvin. Han har været i DK den sidste måned med sit band, og der før var han syg, så vi har næsten ikke haft ham her i villaen. Men nu er han endelig tilbage, og han gjorde en fremragende tilbagekomst med at servere intet mindre end frikadeller, ris og karrysovs for os. Uuh vi er glade for at have Kelvin tilbage i huset :) Og saa har jeg sandelig spist en graeshoppe. De smagte faktisk ikke helt slemt. Heldigvis var de godt krydret :) Ja det er saa saadan slimy ser ud mmm, burger med pommes :)

Lidt ekstra billeder :)

er de ikke sode:) fire af babyerne paa Aisha Naar vi skal arbejde paa Aisha, og babyerne graeder, jamen saa smaekker vi dem da bare op paa ryggen paa sand nigeriansk maner :) Ja ja det kan sandelig godt lade sig gore at faa laekkerier hernede :) Eunice laver jaevnligt hjemmebagt brod, saa kan det godt vaere et glas nutella koster 50 kr hernede, men tilgengaeld er bananerne billige :)

Arbejde på Model School

I sidste uge begyndte vi på de nye arbejdspladser, sådan at vi nu også kan arbejde på skoler hvis vi vil. Jeg har valgt at beholde mit arbejde på spædbørnehjemmet Aisha, og har så valgt at udskifte det andet børnehjem med en handicap-skole, Model School. Børnene er delt op i døve og handicappede som har svært ved at lære. Der er bl.a. mongoler, autister, damp-børn osv. Det er rigtig spændende at arbejde der, men det kræver godt nok også noget tålmodighed. De er godt nok besværlige nogle af dem, og de slår hinanden utrolig meget og sådan. Problemet med skolen er at børnene er på enormt forskellige niveauer; der er nogen som næsten ikke engang ved hvordan de skal hold en blyant i hånden og så er der nogen som faktisk kan regne regnestykker osv. Men det er jo fordi de er i mangel af lærere. Men nu hvor vi er der til at kunne hjælpe skal vi have dem delt op i hold efter niveau, så det bliver lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå. Det koster 300 kr. for forældrene at have deres børn i skolen pr. år. Men mange familier har ikke råd. Heldigvis prøver lederen af skolen så vidt det er muligt at beholde børnene i skolen, selvom de ikke kan betale. De skal hver have 25 øre med til mad, men mange af børnene kommer fra så fattige familier, at de ikke har nogen penge med, og derfor ikke får noget mad. Nenrot, lederen af skolen, fortalte os også at mange forældre gider ikke bruge penge på deres handicappede barn skolegang, da de ikke ser nogen fremtid i de handicappede børn, og bruger derfor hellere pengene på deres andre børn. Familier med handicappede børn får ikke som i DK hjælp fra kommunen, men må klare det hele selv. Jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang med arbejdet, og forhåbentlig gøre fremskridt med børnene :) Lige et par billeder fra Model School :)

Ottende weekend: Nigeriansk bryllup

Så er en af denne turs højdepunkter overstået: det nigerianske bryllup mellem Anita og Gozie, som er en af AYPAD’s (den nigerianske organisation vi arbejder for) chauffører. Uuh, det har vi set frem til længe. Og det var sandelig også noget af en oplevelse – jeg skal prøve at beskrive det så kort som muligt :) for det første har vi jo fået vores fine uniformer, så alle der har noget med Reach Out og AYPAD at gøre, havde tøj på i samme stof. Selvfølgelig skulle de vælge de grimmeste stof der absolut kunne findes: giraf-stof (se billeder). Brylluppet startede i kirken kl. 10, og på sand nigeriansk maner forlod vi villaen kl. 10.15. Så det var jo alle tiders. Da vi ankom var Anita ved at læse et stykke af bibelen højt. Så var der lidt taler og så vielsen, hvor de først skulle give hinanden højre hånd og sige ”yes, i will” to gange hver. Kunne ikke helt høre hvad præsten spurgte om, men tror det var noget ”vil i elske hinanden i medgang og modgang”-agtigt-noget. Så skulle de så give hinanden ring på, og det foregik lidt specielt. Gozie holdte Anitas hånd op med den ene hånd, og holdte ringen op med den anden hånd, og så sagde puttede han ringen på fingerspidsen af tommelfingeren mens han sagde ”in the name of the father…”, puttede ringen på fingerspidsen af pegefingeren mens han sagde ”…the son…”, puttede ringen på fingerspidsen af langfingeren og sagde ”…and the holy spirit” og puttede så endelig ringen på ringfingeren mens han sagde ”Amen”, og så klappede alle og piftede og alt muligt :) og så gjorde Anita det samme ved Gozie. Så skulle Gozie tage sløret af Anita, og det skete også under store klapsalver og tilråb :) så var der ofring, som altid foregår under sang og dans, og så skulle de underskrive noget – går ud fra det er en slags ægtepagt. Parret, præsten og to vidner skulle underskrive. Efter vielsen var der fotografering og så rykkede vi videre til receptionen hvor brudeparret efter lang ventetid endelig ankom. Deres entre foregik på den måde at vi i giraf-tøj gik forrest ind i en række, dansende og syngende til en fantastisk god nigeriansk sang, og bag os kom brudeparret så dansende ind. Sådan burde vi også gøre i DK :) det var rigtig fedt. En anden tradition vi absolut også burde adoptere er den tradition der går ud på at smide penge på brudeparret. Folk står bare og kaster 20 neria-sedler (1 kr.) og 50 neria-sedler (2,5 kr.) på brudeparret. Folk stod simpelthen med kæmpe bunker af pengesedler som de bare smed rundt med. De skar bryllupskage og madede hinanden ligesom i DK, så blev der delt små flamingo-æsker med ris og en mundfuld kød rundt – det var dog ikke alle der fik - og der blev delt et lille bid bryllupskage rundt, hvilket uden overdrivelse var den dårligste kage jeg i mit liv har smagt; den var tør som sand og var total brændt på. Til sidst skulle man gå op til brudeparret og give sin gave, og til gengæld fik man en lille plastictallerken hvor der bag på stod tak for deltagelse i deres bryllup, eller en lille blok papir med billede af brudeparret – tror det er lidt ligesom vi udsender takkekort. Festen sluttede kl. 17 med at Gozie sagde tak for gaverne og tak for at vi kom. Det var en super dag, og rigtig fedt at opleve et nigeriansk bryllup, men jeg er nu glad for at jeg skal have et dansk bryllup :) et billede af alle os RO7 klar til bryllup i vores giraf-kjoler :) Et billede af mig i min fine kjole :) Et billede af det smukke brudepar :) Der blev skaaret bryllupskage ganske som i DK - bortset fra at kagen var ubeskrivelig daarlig, hehe

Lidt flere billeder :)

Vi brugte fredag eftermiddag paa at lege forskellige lege, bl.a. "aah Susanne" :) Her er et billede af det omtalte bibelvers i fitness-centeret: Her er vi godt igang med at motionere :) Et billede fra vores skonne picnic :) Et dejligt besog hos det danske missionaerpar :) mmm, laekre boller og kager :-) Et billede fra et af vores utallige spil Partners - ved ikke hvad vi skulle have gjort hvis vi ikke havde det spil med :) Ja ja, jeg er skam ved at blive helt nigeriansk :)