Ottende weekend: Nigeriansk bryllup

Så er en af denne turs højdepunkter overstået: det nigerianske bryllup mellem Anita og Gozie, som er en af AYPAD’s (den nigerianske organisation vi arbejder for) chauffører. Uuh, det har vi set frem til længe. Og det var sandelig også noget af en oplevelse – jeg skal prøve at beskrive det så kort som muligt :) for det første har vi jo fået vores fine uniformer, så alle der har noget med Reach Out og AYPAD at gøre, havde tøj på i samme stof. Selvfølgelig skulle de vælge de grimmeste stof der absolut kunne findes: giraf-stof (se billeder). Brylluppet startede i kirken kl. 10, og på sand nigeriansk maner forlod vi villaen kl. 10.15. Så det var jo alle tiders. Da vi ankom var Anita ved at læse et stykke af bibelen højt. Så var der lidt taler og så vielsen, hvor de først skulle give hinanden højre hånd og sige ”yes, i will” to gange hver. Kunne ikke helt høre hvad præsten spurgte om, men tror det var noget ”vil i elske hinanden i medgang og modgang”-agtigt-noget. Så skulle de så give hinanden ring på, og det foregik lidt specielt. Gozie holdte Anitas hånd op med den ene hånd, og holdte ringen op med den anden hånd, og så sagde puttede han ringen på fingerspidsen af tommelfingeren mens han sagde ”in the name of the father…”, puttede ringen på fingerspidsen af pegefingeren mens han sagde ”…the son…”, puttede ringen på fingerspidsen af langfingeren og sagde ”…and the holy spirit” og puttede så endelig ringen på ringfingeren mens han sagde ”Amen”, og så klappede alle og piftede og alt muligt :) og så gjorde Anita det samme ved Gozie. Så skulle Gozie tage sløret af Anita, og det skete også under store klapsalver og tilråb :) så var der ofring, som altid foregår under sang og dans, og så skulle de underskrive noget – går ud fra det er en slags ægtepagt. Parret, præsten og to vidner skulle underskrive. Efter vielsen var der fotografering og så rykkede vi videre til receptionen hvor brudeparret efter lang ventetid endelig ankom. Deres entre foregik på den måde at vi i giraf-tøj gik forrest ind i en række, dansende og syngende til en fantastisk god nigeriansk sang, og bag os kom brudeparret så dansende ind. Sådan burde vi også gøre i DK :) det var rigtig fedt. En anden tradition vi absolut også burde adoptere er den tradition der går ud på at smide penge på brudeparret. Folk står bare og kaster 20 neria-sedler (1 kr.) og 50 neria-sedler (2,5 kr.) på brudeparret. Folk stod simpelthen med kæmpe bunker af pengesedler som de bare smed rundt med. De skar bryllupskage og madede hinanden ligesom i DK, så blev der delt små flamingo-æsker med ris og en mundfuld kød rundt – det var dog ikke alle der fik - og der blev delt et lille bid bryllupskage rundt, hvilket uden overdrivelse var den dårligste kage jeg i mit liv har smagt; den var tør som sand og var total brændt på. Til sidst skulle man gå op til brudeparret og give sin gave, og til gengæld fik man en lille plastictallerken hvor der bag på stod tak for deltagelse i deres bryllup, eller en lille blok papir med billede af brudeparret – tror det er lidt ligesom vi udsender takkekort. Festen sluttede kl. 17 med at Gozie sagde tak for gaverne og tak for at vi kom. Det var en super dag, og rigtig fedt at opleve et nigeriansk bryllup, men jeg er nu glad for at jeg skal have et dansk bryllup :) et billede af alle os RO7 klar til bryllup i vores giraf-kjoler :) Et billede af mig i min fine kjole :) Et billede af det smukke brudepar :) Der blev skaaret bryllupskage ganske som i DK - bortset fra at kagen var ubeskrivelig daarlig, hehe