tirsdag den 14. oktober 2008

Arbejde på Model School

I sidste uge begyndte vi på de nye arbejdspladser, sådan at vi nu også kan arbejde på skoler hvis vi vil. Jeg har valgt at beholde mit arbejde på spædbørnehjemmet Aisha, og har så valgt at udskifte det andet børnehjem med en handicap-skole, Model School. Børnene er delt op i døve og handicappede som har svært ved at lære. Der er bl.a. mongoler, autister, damp-børn osv. Det er rigtig spændende at arbejde der, men det kræver godt nok også noget tålmodighed. De er godt nok besværlige nogle af dem, og de slår hinanden utrolig meget og sådan. Problemet med skolen er at børnene er på enormt forskellige niveauer; der er nogen som næsten ikke engang ved hvordan de skal hold en blyant i hånden og så er der nogen som faktisk kan regne regnestykker osv. Men det er jo fordi de er i mangel af lærere. Men nu hvor vi er der til at kunne hjælpe skal vi have dem delt op i hold efter niveau, så det bliver lidt spændende at se hvordan det kommer til at gå. Det koster 300 kr. for forældrene at have deres børn i skolen pr. år. Men mange familier har ikke råd. Heldigvis prøver lederen af skolen så vidt det er muligt at beholde børnene i skolen, selvom de ikke kan betale. De skal hver have 25 øre med til mad, men mange af børnene kommer fra så fattige familier, at de ikke har nogen penge med, og derfor ikke får noget mad. Nenrot, lederen af skolen, fortalte os også at mange forældre gider ikke bruge penge på deres handicappede barn skolegang, da de ikke ser nogen fremtid i de handicappede børn, og bruger derfor hellere pengene på deres andre børn. Familier med handicappede børn får ikke som i DK hjælp fra kommunen, men må klare det hele selv. Jeg glæder mig til at komme ordentligt i gang med arbejdet, og forhåbentlig gøre fremskridt med børnene :) Lige et par billeder fra Model School :)

Ingen kommentarer: